Hvor gammel er du egentlig?
Læsetid 5 min 26sek.
Alder er ikke bare et tal… eller er det?
Vi kender alle sammen dem der i deres livs efterår stadig er fyldt med energi og livskraft. Omvendt kender vi sikkert også nogen, der i deres 40’ere føler sig trætte, udmattede og udkørte.
- Hvorfor er det sådan?
Kronologisk vs. biologisk alder
Når man taler om aldring, er det vigtigt at skelne mellem ‘kronologisk’ og ‘biologisk’ alder. Den kronologiske alder kender vi alle: det er antallet af år, der er gået siden vi blev født, og fejres med fødselsdagsflag og sange. Men hvad er så den biologiske alder? Det er den alder, som din krop i virkeligheden føler sig og hastigheden hvorved du ældes - trods hvad der står på din fødselsattest. Det er det sande billede af dit helbred og velvære. Sagt på en mere nørdet måde, er det et udtryk for den mængde af aldersrelaterede biologiske ændringer, du har akkumuleret med alderen [1]. Disse ændringer inkluderer for eksempel skader på arvematerialet i dine celler, og bidrager med tiden til øget risiko for invaliditet og kroniske sygdomme.
Biologisk alder giver et faktisk indblik i, hvor godt de forskellige organer og fysiologiske systemer i ens krop fungerer, og hvor godt de bliver vedligeholdt [2]. Vi bevæger os derfor væk fra kronologisk alder som et udtryk for helbred, og beskæftiger os i stedet med biologisk alder, der bedre siger noget om ens faktiske velvære og som indikator for risikoen, som man har for at udvikle alderdomsrelaterede sygdomme.
Der kan altså være en ret stor forskel på helbred og sygdomstilstande i mennesker, selvom de er lige gamle. Dette skyldes formodentligt forskelle i hvor hurtigt vi ældes, og de underliggende molekylære processer, der tilsammen udgør aldringsprocessen [3]. Vi siger, at selvom der ikke er en forskel i deres ‘kronologiske alder’, er der en forskel i deres ‘biologiske alder’.
Longevity-ligningen: Genetik, livsstil og aldring
Vi ældes altså på forskellige måder og i forskellige tempo. En af årsagerne er vores genetik. Vi arver alle et unikt sæt af gener fra vores forældre, som blandt andet dikterer hvordan vores kroppe fungerer, og hvordan vi ældes. Nogle mennesker er genetisk velsignede med robust og modstandsdygtigt DNA, der hjælper dem med at vedholde deres ungdommelige livskraft i længere tid. Andre bærer måske gener, der gør dem disponerede for særlige alderdomsrelaterede lidelser, for eksempel gigt eller demens. Ens gener er en form for komponist, der sætter tempoet for den nedgang, som mange oplever med alderen.
For nogle, især dem der har forældre eller bedsteforældre, der blev over 100 år, er det nok en rigtig god nyhed. For os andre, hvis familiemedlemmer blev en mere normal alder, kan det måske være demotiverende. Den gode nyhed for os alle er dog, at kun omkring 25% af aldringsprocessen er bestemt af genetik - altså, hvad der ligger til familien [4]–[6]. De resterende 75% er dikteret af hvordan vi lever vores liv: fysisk aktivitet, medicin, socialt liv, hvad vi spiser og drikker, og hvor meget og for ofte.
Den andel mennesker, der når at blive 100 eller 110 år, uanset genetik, lever ikke blot længere. De har også oftest årtier længere tid med robust helbred og oplever en kortere periode af sygelighed i slutningen af deres liv, altså en øget healthspan [7]. Selvom aldring er et aktivt forskningsområde og stadig er fuld af mysterier og uløste gåder, så har vi allerede fastslået en lang række livsstilsfaktorer, der har en markant effekt på aldring og sundhed. Vi kan i meget høj grad påvirke aldringsprocessen gennem forskellige livsstilsændringer og indgreb, og måske endda skrue tiden lidt tilbage på vores biologiske ur.
De næste skridt: hvordan måler man sin biologiske alder?
Her hos AiiRA kan du få målet din biologiske alder baseret på forskellige biomarkører og ‘aging clocks’. Det er vigtigt at sætte disse målinger i en klinisk kontekst. Vi rådgiver hvordan vi kan forbedre dit helbred baseret på resultaterne. Du kan læse mere om biomarkører for aldring og aging clocks her.
Referenceliste
