8. aldringstegn: Senescens 

Læsetid 2 min. 33 sek.


Med alderen akkumuleres senescente celler, mens kroppens evne til at fjerne dem forværres. Deres indflydelse på det omkringliggende væv fører skade, og bidrager til en længere række aldersrelaterede lidelser.  Senescens er et stadie, som mange celler indtræder i, i slutningen af deres livscyklus. Senescente celler er stadig i live, men har mistet evnen til at dele sig. Det er en naturlig del af de fleste cellers livscyklus, og kan forekomme som følge af DNA skade, diverse former for cellulær stress, eller forkortede telomere. Man kan forestille sig, at cellerne er gået på pension - men i stedet for at leve et stille liv, skaber de problemer i deres nabolag, hvilket i dette tilfælde er kroppens væv. 

Senescens er et tveægget sværd, og er ikke udelukkende skadeligt. Gennem det meste af vores liv er det en beskyttende mekanisme, der forhindrer beskadigede celler i at dele sig ukontrollerbart, og beskytter dermed mod kræft. Senescente celler spiller også en vigtig rolle i at hele sår og reparere beskadiget væv. Men med tiden akkumulerer senescente celler i kroppens væv, og her kan det forårsage problemer. Disse celler ændrer adfærd sammenlignet med normale celler og begynder at udskille forskellige molekyler og enzymer, der kan skade det omkringliggende væv. Det kan eksempelvis forringe vævsregeneration og fremme inflammation, samt gøre nærliggende celler senescente og dermed skabe en negativ spiral.

Forskere er derfor meget interesserede i interventioner rettet mod senescente celler, for enten at eliminere dem eller ændre deres adfærd til en, der er mindre skadelig for deres omgivelser. Men selvom dette virker som en enkel løsning, er det vigtigt at huske på, at senescens spiller en kompleks rolle i vores krop. Igangværende forskning er derfor meget fokuseret på balance og timing - hvornår og hvordan skal man dræbe disse celler, uden at påvirke deres positive funktioner. Medicin og kosstilskud der udvikles til at behandle senescens celler kaldes senolytic, og lige nu afprøves kliniske studier for at belyse effekten af disse nye medikamenter og kosttilskud.

Reference

J. Guo et al., ‘Aging and aging-related diseases: from molecular mechanisms to interventions and treatments’, Sig Transduct Target Ther, vol. 7, no. 1, Art. no. 1, Dec. 2022, doi: 10.1038/s41392-022-01251-0.

V. Gorgoulis et al., ‘Cellular Senescence: Defining a Path Forward’, Cell, vol. 179, no. 4, pp. 813–827, Oct. 2019, doi: 10.1016/j.cell.2019.10.005.

C. López-Otín, M. A. Blasco, L. Partridge, M. Serrano, and G. Kroemer, ‘The Hallmarks of Aging’, Cell, vol. 153, no. 6, pp. 1194–1217, Jun. 2013, doi: 10.1016/j.cell.2013.05.039.

J. M. van Deursen, ‘The role of senescent cells in ageing’, Nature, vol. 509, no. 7501, pp. 439–446, May 2014, doi: 10.1038/nature13193.

Forrige
Forrige

7. aldringsteg: Tab af Mitokondrierne Funktionalitet

Næste
Næste

9. aldringstegn: Udmattelse af Stamceller