7. aldringsteg: Tab af Mitokondrierne Funktionalitet

Læsetid: 2 min. 18 sek.

Mitokondrierne er små strukturer inde i cellerne, der fungerer som kraftværk. Det genererer den energi, som cellerne behøver for at leve og varetage deres forskellige opgaver. Det sker gennem en proces, der omdanner ilt og næringsstoffer fra vores mad til et molekyle kaldet ATP, som er cellernes primære brændstof. Når vi ældes, gennemgår mitokondrierne også forandringer. 

Deres evne til at producere ATP som energikilde forringes. Det resulterer i at cellerne - og dermed organerne og resten af kroppen - har mindre energi til rådighed til at udføre vigtige funktioner. Dette kan lede til velkendte aldersrelaterede lidelser såsom muskelsvaghed og nedsat kognitiv funktion. Over tid vil mitokondrierne, ligesom vores DNA, også skades, hvilket resulterer i færre og mindre kampdygtige mitokondrier. Autofagi spiller en vigtig rolle i at fjerne dysfunktionelle eller beskadigede mitokondrier fra cellerne. Men når autofagien forværres med alderen, bliver cellerne mindre effektive til at rydde op i og nedbryde disse defekte mitokondrier. 


Som en naturlig del af mitokondriernes energiproduktion, dannes der molekyler kendt som ‘frie radikaler’. Disse kan være skadelige og for DNA og proteiner, som de kommer i kontakt med. Normalt kan cellen neutralisere disse, men akkumulering af skade over tid og en nedsat evne til at neutralisere dem i alderdommen, fører til øget cellulær skade. Mitokondriel dysfunktion kan føre til øget cellulær stress og inflammation, forringet energiproduktion, og bidrage til yderligere skade på cellernes arvemateriale - og alt dette vil med tiden manifesteres som diverse lidelser og sygdomme. Forskningen i dag fokuserer på at udvikle interventioner, der målretter mod mitokondrierne for at eliminere dysfunktionelle mitokondrier, forbedre deres funktion og beskytte dem mod skader for at fremme en sundere aldringsproces.

Referencer

Y. E. Yegorov, A. V. Poznyak, N. G. Nikiforov, I. A. Sobenin, and A. N. Orekhov, ‘The Link between Chronic Stress and Accelerated Aging’, Biomedicines, vol. 8, no. 7, p. 198, Jul. 2020, doi: 10.3390/biomedicines8070198.

J. A. Amorim, G. Coppotelli, A. P. Rolo, C. M. Palmeira, J. M. Ross, and D. A. Sinclair, ‘Mitochondrial and metabolic dysfunction in ageing and age-related diseases’, Nat Rev Endocrinol, vol. 18, no. 4, Art. no. 4, Apr. 2022, doi: 10.1038/s41574-021-00626-7.

R. H. Haas, ‘Mitochondrial Dysfunction in Aging and Diseases of Aging’, Biology (Basel), vol. 8, no. 2, p. 48, Jun. 2019, doi: 10.3390/biology8020048.

R. K. Lane, T. Hilsabeck, and S. L. Rea, ‘The Role of Mitochondrial Dysfunction in Age-Related Diseases’, Biochim Biophys Acta, vol. 1847, no. 11, pp. 1387–1400, Nov. 2015, doi: 10.1016/j.bbabio.2015.05.021.

Forrige
Forrige

6. aldringstegn: Nedsat sansning af næringsstoffer

Næste
Næste

8. aldringstegn: Senescens