6. aldringstegn: Nedsat sansning af næringsstoffer

Læsetid 1min. 45 sek

Optagelse af næring fra vores mad er altovervejende for at få relevante byggesten til vores krop. Vores kroppe benytter sig af en form for overvågningssystem, der gennem forskellige signaleringsveje kan sanse nærværet og kvantiteten af næring, såsom sukker og fedtsyrer. Det er det system, der fortæller kroppen om hvornår den skal fordøje, og hvornår den skal spare på energien, fordi den mangler føde. Det er et helt essentielt system til at vedligeholde en balance i stofskiftet, som regulerer en række cellulære processer, herunder energiproduktion og insulinrespons.

Det er en velsmurt maskine, der fungerer på tværs af kroppens organer og systemer. Men, som med så meget andet, begynder også dette at slå fejl med alderen. Man udvikler for eksempel øget insulinresistens, der gør, at kroppens celler ikke kan modtage insulinens besked om at optage glukose fra blodet. Det sulter cellerne, og øger blodsukkeret, og kan give seriøse helbredsmæssige konsekvenser. Især fedme og stofskiftesygdomme såsom type 2 diabetes er tæt knyttet til forringet regulering af dette system, men man ser også dette fænomen forbundet med øget risiko for flere kroniske sygdomme.

I overensstemmelse med dette ser man at faste, begrænset kalorieindtag og specifikke kostplaner har helbredsmæssige fordele i alle de organismer, man har undersøgt, og også øger levetiden i mange af dem.

Referencer

C. López-Otín, M. A. Blasco, L. Partridge, M. Serrano, and G. Kroemer, ‘The Hallmarks of Aging’, Cell, vol. 153, no. 6, pp. 1194–1217, Jun. 2013, doi: 10.1016/j.cell.2013.05.039.

C. López-Otín, M. A. Blasco, L. Partridge, M. Serrano, and G. Kroemer, ‘Hallmarks of aging: An expanding universe’, Cell, Jan. 2023, doi: 10.1016/j.cell.2022.11.001.

Forrige
Forrige

5. aldringstegn Reduceret Autofagi

Næste
Næste

7. aldringsteg: Tab af Mitokondrierne Funktionalitet