4. aldringstegn: Tab af Proteostase

Læsetid: 2 min. 40 sek.

Proteiner er ikke kun noget man spiser for at få store muskler. Du kan forestille dig din krop som en form for velorganiseret fabrik, hvor proteinerne er kroppens og cellernes arbejdere, der udfører forskellige opgaver. De er helt essentielle molekyler i din krop, og udfører mange forskellige funktioner, og er en del af nærmest alle processer i din krop, heriblandt fordøjelse, immunforsvaret, muskelbrug, og meget mere.

Et proteins funktion afhænger af dets tredimensionelle struktur. Man kan forestille sig proteinet som en lås, og substratet som påvirker proteinet og får den til at udøve en funktion, som en nøgle. Hvis ikke låsen og nøglen passer sammen, er der ingen reaktion. Hvis de derimod gør, sætter det gang i en reaktion inden i cellen. Det er med andre ord enormt vigtigt, at proteinet har nøjagtigt den geometriske form, som passer til dens tiltænkte funktion.

‘Proteostase’ er den dynamiske proces hvormed celler regulerer, transporterer, modificerer og nedbryder proteinerne, sådan at det sikres at de er i god behold, er foldet korrekt og udfører deres arbejde effektivt. Når vi ældes, bliver cellens systemer til at håndtere proteiner mindre effektive. Det resulterer i proteiner med en anderledes struktur end hvad der er optimalt. Det kan betyde, at de ikke kan udføre deres arbejde effektivt nok, eller at de er sværere at nedbryde, når de er blevet for gamle eller beskadigede. Ligesom en cykelnøgle, der efter mange års brug bliver rusten og skæv. 
Mange års forskning har afdækket en lang række sygdomme, der skyldes aldersrelaterede forstyrret proteostase. Grå stær, Alzheimers og Parkinsons skyldes for eksempel delvist kronisk udtrykkelse og akkumulering aggregater af misfoldede proteiner, som cellerne ikke kan komme af med, der er giftigt og forstyrrer normal cellulær og kropslig funktion. Imens forskningen prøver at finde en metode til at afhjælpe tab af proteastase, kan man optimere sin livstil til at understøtte funktionen af kroppens eget “oprydningssystem” ved optimal søvn, kost, motion og mental velvære. 

Referencer:

J. L. Schneider, J. H. Rowe, C. Garcia-de-Alba, C. F. Kim, A. H. Sharpe, and M. C. Haigis, ‘The aging lung: Physiology, disease, and immunity’, Cell, vol. 184, no. 8, pp. 1990–2019, Apr. 2021, doi: 10.1016/j.cell.2021.03.005.

C. López-Otín, M. A. Blasco, L. Partridge, M. Serrano, and G. Kroemer, ‘The Hallmarks of Aging’, Cell, vol. 153, no. 6, pp. 1194–1217, Jun. 2013, doi: 10.1016/j.cell.2013.05.039.

C. López-Otín, M. A. Blasco, L. Partridge, M. Serrano, and G. Kroemer, ‘Hallmarks of aging: An expanding universe’, Cell, Jan. 2023, doi: 10.1016/j.cell.2022.11.001.

Forrige
Forrige

3. aldringstegn: Epigenetiske Ændringer

Næste
Næste

5. aldringstegn Reduceret Autofagi