3. aldringstegn: Epigenetiske Ændringer

Læsetid: 2 min. 45 sek.

Alle kroppens celler indeholder det samme, identiske gener i DNAet, men alligevel opfører en hjertecelle sig forskelligt for en hudcelle. Et andet interessant eksempel fra naturen findes hos humlebien, hvor en arbejderbi er mere eller mindre genetisk identisk med dronningebien, men trods dette er de vidt forskellige - og dronningebien lever i gennemsnit 10 gange længere tid. Hvordan kan det være at cellen ved hvordan den skal opfører sig? svaret er epigenetik. Ordet epigenetik kommer af græsk, hvor “epi” betyder “over” eller “ovenpå” - altså over genetikken. Hvis vores genetik og arvemateriale er manualen, der bestemmer hvordan vores celler og vores krop skal opføre sig, så er epigenetikken processen der bestemmer hvilke sider der bogmærkes, highlightes eller helt ignoreres. Epigenetikken bestemmer altså hvilke gener, der skal udtrykkes, og i hvilken grad. Når et gen er tændt for, bliver en proces sat i gang, eller et protein produceret. Hvis det er slukket for, sker der ingenting. 

Vi har stort set det samme DNA, som vi havde da vi var barn, men alligevel opfører vores kroppe sig meget anderledes. Det kan skyldes ændringer i epigenetikken, som i praksis er en række kemiske modifikationer, der enten tilføjes eller fjernes fra vores DNA. Det ændrer hvordan det foldes og ser ud tredimensionelt, og i praksis hvordan det læses af det genetiske maskineri, der omdanner arvematerialets instruktioner til praksis. Vores epigenetik kan ændres spontant som svar på miljømæssige udfordringer, f.eks. solens ultraviolette stråler, eller en lang træningssession. Men det er også vist, at der med at alderen forekommer naturlige ændringer i hvordan epigenetikken styrer hvilke gener der skal aktiveres, og hvilke der skal deaktiveres. 


Mange års forskning i både dyr og mennesker har identificeret en lang gener med specifikke modifikationer, der konsekvent går igen blandt ældre mennesker, og lader til at spille en afgørende rolle i aldringsprocessen. Ny forskning er ved at etablere hvordan og i hvilken grad vi kan omvende disse modifikationer til et yngre eller sundere stadie, og hvordan det påvirker helbredet i mennesker gennem livsstilsændringer, kost og medicin. 

Referencer:

C. López-Otín, M. A. Blasco, L. Partridge, M. Serrano, and G. Kroemer, ‘Hallmarks of aging: An expanding universe’, Cell, Jan. 2023, doi: 10.1016/j.cell.2022.11.001.

K. Wang et al., ‘Epigenetic regulation of aging: implications for interventions of aging and diseases’, Sig Transduct Target Ther, vol. 7, no. 1, Art. no. 1, Nov. 2022, doi: 10.1038/s41392-022-01211-8.

The epigenetics of aging: What the body’s hands of time tell us’, National Institute on Aging. Accessed: Jun. 06, 2022. [Online]. Available: https://www.nia.nih.gov/news/epigenetics-aging-what-bodys-hands-time-tell-us

Forrige
Forrige

2. aldringstegn: Forkortelse af Telomerer

Næste
Næste

4. aldringstegn: Tab af Proteostase