2. aldringstegn: Forkortelse af Telomerer
Læsetid: 3 min. 12 sek.
Vidste du at du ældes hurtigere hvis du har en kronisk mental stress? Det er bl.a på grund af telomerene.
Du kan forestille dig vores arvemateriale, DNA, som langt, flettet snørebånd. I begge ender af disse snørebånd, findes nogle korte kapper, som beskytter enderne mod slid og skade. Disse beskyttende kapper kalder vi telomerer. Telomerer er DNA, men koder ikke for nogle instruktioner som andre gener gør. Deres vigtigste rolle er at beskytte DNA’et, så vores celler kan vedligeholde integriteten af deres genetiske information.
Celler deler sig løbende gennem deres levetid, så vi for eksempel kan vokse, regenerere skader og erstatte beskadigede eller døde celler. Når en celle deler sig, kopierer den sit DNA, sådan at den skaber to ‘nye’ celler med identisk DNA. Men, enzymerne ansvarlige for denne DNA replikering kan ikke kopiere den fulde længde af DNA’et. Det betyder, at hver celledeling medfører progressivt kortere og kortere DNA i enderne. Det er telomerenes primære funktion: at blive kortere og kortere, sådan at den del af DNA’et der rent faktisk indeholder genetisk information og instruktioner forbliver intakt. Lidt som plastikdutterne for enden af vores snørebånd, der gør at vores snørebånd ikke går fra hinanden i enderne, mens vi går.
Når telomerene celledeling efter celledeling bliver kortere og kortere, bliver de til sidst så korte, at de ikke længere kan beskytte den vigtigste del af vores DNA. Cellerne kan nu ikke dele sig uden at gøre skade på deres eget arvemateriale. Og hvis celler ikke kan dele sig, kan vi ikke længere reparere og vedligeholde vores væv og organer på en ordentlig måde. For ikke at gøre skade på os selv, kan cellerne undergå apoptosis (programmeret selvmord- det lyder lidt dramatisk men er genialt for vores krop) eller det der hedder senescens.
Telomerforkortelse er altså en naturlig del af cellers liv, og dermed også vores liv, og er tæt knyttet til aldring. Forskning i mus har eksempelvis vist at kunstig forkortelse eller forlængelse af telomerene medfører respektivt kortere eller længere levetid. Dog er telomerforkortelse ikke en lige så entydigt skadelig proces, som for eksempel genomisk ustabilitet. Det har formodentlig en evolutionært gavnlig effekt, idet vi ser at forkortelse af telomerer i mus drastisk nedsætter deres risiko for at udvikle kræft, og at kræft i mennesker ser ud til at have høj aktivitet af enzymer, der promoverer forlængelse og vedligeholdelse telomerer udover det sædvanlige. Så selv om forkortede telomere med alderen kan forekomme skadeligt, beskytter processen os formodentlig mod cancer tidligere i livet.
Referencer:
