1. aldringstegn: Genomisk Ustabilitet

Læsetid 3 min. 10 sek.

Vores krop består af en masse organer som hud, hjerte og hjerne. Disse organer består af milioner af celler, og inde i disse celler har vi vores DNA, vores gener. Vi kan forestille os vores DNA som en slags manual, som vores celler følger til punkt og prikke. Det bærer alt information om, hvordan de skal fungere, hvad de skal gøre, hvornår de skal gøre det, og i hvor høj grad. Og hver enkelt celles opførsel og deres fælles samarbejde er det, der i virkeligheden udgør os. Det er vigtigt, at cellens DNA er intakt og læsbart, for når det ikke er, skaber det problemer. 
Med tiden bliver vores DNA - den her instruktionsmanual - beskadiget. Ordene falmer, og sider bliver revet ud. Det leder med tiden til det, som vi kalder genomisk ustabilitet. Vores DNA og vores gener opfører sig ikke længere på den bedste eller ønskede måde. Gennem vores liv bliver vores DNA nemlig udsat for forskellige former for skade. Nogle, såsom dem forårsaget af rygning eller forurening, kan man i høj grad undgå. Andre, noget så simpelt som at trække frisk luft ned i lungerne, er noget sværere at komme udenom. Det kan alt sammen, i enten høj eller lav grad, påvirke DNA’et i vores celler. Man kan forestille sig, at ord i manualen bliver slettet, eller at der bliver byttet om på bogstaver eller sider. De her skader akkumulerer altså med alderen, og vil med tiden bidrage til en mere forvirrende og upræcis manual på, hvordan cellerne og kroppen i det store hele skal opføre sig. Det leder med tiden til en bred række af helbredsproblemer, såsom demens, hjertekarsygdomme og kræft.


Celler har heldigvis udviklet særlige metoder til at genkende, når deres DNA ser beskadiget eller mærkeligt ud, og også processer til at reparere disse. Uden de funktioner ville det være en kort og ikke særlig rar oplevelse at være et menneske. Vi ved til gengæld også, at disse reparationsprocesser løbende bliver mere og mere nedslidte og ineffektive, des ældre vi bliver, og det er til at accelerere aldringsprocessen og de kedelige konsekvenser, der kan følge med alderen. Nyere forskning arbejder på nye lægemidler, og forsker i livsstilsændringer og supplementer, der kan modvirke den aldersrelaterede nedgang i DNA reparationmekanismerne, så vi kan udskyde eller forhindre disse lidelsers debut.

Referencer:

M. A. Petr, T. Tulika, L. M. Carmona-Marin, and M. Scheibye-Knudsen, ‘Protecting the Aging Genome’, Trends in Cell Biology, vol. 30, no. 2, pp. 117–132, Feb. 2020, doi: 10.1016/j.tcb.2019.12.001.

Forrige
Forrige

Søvn

Næste
Næste

2. aldringstegn: Forkortelse af Telomerer