11. aldringstegn: Kronisk Inflammation

Læsetid: 2 min. 7 sek.

Inflammation er kroppens eget alarmsystem. Når man bliver inficeret af en bakterie eller oplever vævsskader, vil de omkringliggende celler frigive signalmolekyler, som signalerer fare og aktiverer inflammation. Dette tiltrækker immunceller, der bekæmper faren. Et effektivt immunsystem og et velreguleret inflammatorisk respons er derfor afgørende for ens helbred. 

I modsætning til akut inflammation, som er den hurtige og midlertidige respons, er kronisk inflammation en langsommelig og vedvarende tilstand af lavgrad inflammation. Det er ikke som traditionel betændelse med rødme og hævelse, men manifesterer sig i stedet som en konstant frigivelse af inflammatoriske molekyler i hele kroppen. Når vi ældes, forekommer der flere og flere kilder, der udløser kroppens beredskab. Genomisk ustabilitet, cellulær skade, senescente celler, intracellulær miskommunikation, epigenetiske ændringer, langvarige infektioner, fedme, og ubalance i immunforsvaret er bare en håndfuld eksempler. Dette kan føre til et stadium af kronisk inflammation, selv uden en umiddelbar trussel – lidt som en brandalarm, der lyder uden tilstedeværelsen af en brand. Dette fænomen kaldes også "inflammaging" (en sammentrækning af inflammation og aging). Kronisk inflammation spiller en central rolle i udviklingen af mange aldersrelaterede sygdomme, inklusiv Alzheimers, gigt, hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Dette skyldes, at den konstante frigivelse af inflammatoriske molekyler og immunforsvarets reaktion herpå fører til skader på celler, væv og organer.
Kronisk inflammation spiller en diskret men potent kraft i aldringsprocessen. Heldigvis findes der mange interventioner og behandlinger, der kan reducere kronisk inflammation. Det er for eksempel kendt, at regelmæssig motion, sund kost, en stressfri hverdag, og rygestop kan mindske inflammation.

Reference

H. Y. Chung et al., ‘Redefining Chronic Inflammation in Aging and Age-Related Diseases: Proposal of the Senoinflammation Concept’, Aging Dis, vol. 10, no. 2, pp. 367–382, Apr. 2019, doi: 10.14336/AD.2018.0324.

R. Sender, S. Fuchs, and R. Milo, ‘Revised Estimates for the Number of Human and Bacteria Cells in the Body’, PLOS Biology, vol. 14, no. 8, p. e1002533, Aug. 2016, doi: 10.1371/journal.pbio.1002533.

C. Franceschi and J. Campisi, ‘Chronic Inflammation (Inflammaging) and Its Potential Contribution to Age-Associated Diseases’, The Journals of Gerontology: Series A, vol. 69, no. Suppl_1, pp. S4–S9, Jun. 2014, doi: 10.1093/gerona/glu057.

Y. E. Yegorov, A. V. Poznyak, N. G. Nikiforov, I. A. Sobenin, and A. N. Orekhov, ‘The Link between Chronic Stress and Accelerated Aging’, Biomedicines, vol. 8, no. 7, p. 198, Jul. 2020, doi: 10.3390/biomedicines8070198.

Forrige
Forrige

10. aldringstegn: Manglende Kommunikation

Næste
Næste

12. aldringstegn: Ubalance i Mikrobiomet