12. aldringstegn: Ubalance i Mikrobiomet

Læsetid:

En gennemsnitlig menneskekrop består af cirka 30 milliarder menneskeceller. Men faktisk er vi også vært for over 38 milliarder bakterieceller, samt en række vira, svampe og andre mikroorganismer. Faktisk kan man sige, at vi i højere grad er en bakteriekoloni end en samling af menneskeceller. 

Mikrobiomet, især mikrobiomet i tarmen, spiller en afgørende rolle for mange af kroppens funktioner. Det hjælper med fordøjelsen, optagelse af næringsstoffer maden, reguleringen af immunsystemet og kan endda påvirke vores humør og adfærd. Et sundt mikrobiom kendetegnes ved en mangfoldig og balanceret population af mikroorganismer, og er essentielt for at vedligeholde sundhed og forebygge sygdomme. De specifikke bakterier, vi huserer, og deres mængde, er afgørende for at opretholde harmoni. Aldring, nedsat immunfunktion, vedvarende sygdomme, brugen af antibiotika, dårlig kost og kronisk stress kan resultere i en nedgang i gavnlige mikrober, eller en overvækst af skadelige mikrober, som bidrager til ubalance i mikrobiomet (også kendt som dysbiosis). 

Tarmmikrobiomet spiller en afgørende rolle for at træne og regulere vores immunsystem. En ubalance i mikrobiomet kan forstyrre disse processer og føre til immundysregulering, hvilket kan øge vores modtagelighed over for infektioner, risikoen for autoimmune sygdomme og fremkalde kronisk inflammation. Det kan også medføre fedme, metaboliske sygdomme og tarmlidelser som inflammatorisk tarmsygdom. Nyere forskning tyder desuden på, at der er en stærk forbindelse mellem tarm- og mental sundhed, ofte refereret til som 'tarm-hjerne-aksen'. Ubalance i mikrobiomet er derfor tæt forbundet med mentale lidelser som depression og angst.

Forskning i feltet arbejder på forskellige måder, hvorpå man kan genoprette et ubalanceret mikrobiom. Vi ved, at kost spiller en betydelig rolle, og at visse diæter fremmer et sund mikrobiom. Men probiotika (piller med levende gavnlige bakterier), præbiotika (piller med næringsstoffer til gavnlige bakterier), og endda transplantation af sund fæces, kan hjælpe med at genetablere et ubalanceret mikrobiom, spørgsmålet er dog, hvor længe og måler vi det rigtige? Generelt kan man sige at jo mere divers din mave-tarm flora er, jo bedre sundhed og longevity. 

Reference

R. Sender, S. Fuchs, and R. Milo, ‘Revised Estimates for the Number of Human and Bacteria Cells in the Body’, PLOS Biology, vol. 14, no. 8, p. e1002533, Aug. 2016, doi: 10.1371/journal.pbio.1002533.

J. Appleton, ‘The Gut-Brain Axis: Influence of Microbiota on Mood and Mental Health’, Integr Med (Encinitas), vol. 17, no. 4, pp. 28–32, Aug. 2018.

K. G. Margolis, J. F. Cryan, and E. A. Mayer, ‘The Microbiota-Gut-Brain Axis: From Motility to Mood’, Gastroenterology, vol. 160, no. 5, pp. 1486–1501, Apr. 2021, doi: 10.1053/j.gastro.2020.10.066.

D. Zheng, T. Liwinski, and E. Elinav, ‘Interaction between microbiota and immunity in health and disease’, Cell Res, vol. 30, no. 6, Art. no. 6, Jun. 2020, doi: 10.1038/s41422-020-0332-7.

C. A. Simpson, C. Diaz-Arteche, D. Eliby, O. S. Schwartz, J. G. Simmons, and C. S. M. Cowan, ‘The gut microbiota in anxiety and depression - A systematic review’, Clin Psychol Rev, vol. 83, p. 101943, Feb. 2021, doi: 10.1016/j.cpr.2020.101943.

L. Liu and G. Zhu, ‘Gut–Brain Axis and Mood Disorder’, Front Psychiatry, vol. 9, p. 223, May 2018, doi: 10.3389/fpsyt.2018.00223.

Forrige
Forrige

11. aldringstegn: Kronisk Inflammation