10. aldringstegn: Manglende Kommunikation
Læsetid 1 min. 58 sek.
Kort sagt er god kommunikation mellem celler, ligesom for os mennesker, altafgørende. Det er vigtigt, at cellerne kan tale og forstå det samme sprog og tydeligt modtage de beskeder, der bliver sendt. Vi kan alle blive bedre til at lytte, og hvis vi kan få vores celler til det samme, vil vi ældes bedre.
Din krop er et komplekst kommunikationsnetværk bestående af milliarder af celler, der koordinerer en række funktioner og opgaver gennem indbyrdes dialog. Såkaldt “intercellulær” kommunikation (kommunikation mellem celler) foregår på cellernes eget sprog gennem signalmolekyler: ofte proteiner eller andre små molekyler. Signalerne fungerer som beskeder, der fortæller andre celler, hvad de skal gøre: f.eks. bekæmpe bakterier, spare på energien, reparere væv, eller andre vigtige opgaver. God kommunikation og velfungerende systemer er strengt nødvendige for at opretholde balance og harmoni i kroppen, både på et cellulært og et systemisk niveau.
Med alderen forværres intercellulær kommunikation gradvist. Det kan skyldes nedsat produktion eller frigivelse af signalmolekyler, eller at de receptorer som cellerne bruger til at opfange signalerne bliver mindre følsomme. Det svarer til, at en gruppe mennesker gradvist taler mindre til hinanden, hører dårligere eller misforstår beskederne. Svækket intercellulær kommunikation kan medføre en række sygdomme og lidelser. For eksempel forværres effektiviteten af vores immunforsvar, som bliver dårligere og langsommere for at bekæmpe infektioner REF. Hormonproduktion kan også blive påvirket, hvilket forværrer kommunikation mellem de forskellige organsystemer, og kan påvirke stofskiftet og andre kropslige funktioner.
Reference